Afsked

Når du skal tage afsked med din allerbedste ven er der rigtigt mange spørgsmål der melder sig. Vi vil forsøge at besvare de fleste her.

Hvordan foregår an aflivning?

En aflivning kan enten foregå her på klinikken eller hjemme hos jer selv. Prisen er højere når det er hjemme hos jer selv, da der skal betales for kørsel. Men ellers foregår det på helt samme måde.

Først bedøves dyret, hvorved de langsomt falder i søvn, det tager gennemsnitligt 5-10 minutter før de sover.

Når dyret sover vil der blive lagt et lille rør ind i en blodåre, hvori gennem der gives lidt mere bedøvelse.

Til sidst, når alle er klar til det gives der en overdosis af bedøvelse, denne overdosis giver hjertestop.

I forbindelse med hjertestoppet vil der kunne komme lidt reflekser, f.eks. dybe vejrtrækninger og lidt sitren i benene. Det er ganske normalt og det er ikke fordi dyret mærker noget.

Bagefter vil der være 3 muligheder for hvad man gør:

  1. Begrave hjemme
  2. Fælleskremering
  3. Urnekremering

Hjemmebegravelse

De fleste steder må man gerne begrave sit kæledyr i egen have, man skal bare være sikker på at dyret kommer ned i frostfri dybde. De fleste kommuner har regler for hvor dybt de skal ned. Dette er typisk 1 meter, men der kan være lokale forskelle.

Fælleskremering

Hvis man vælger at få ens dyr fælleskremeret, så bliver de brændt sammen med andre kæledyr i en kremeringsovn. Herefter bortskaffes asken.

Indtil dit kæledyr kan blive sendt til kremering, bliver det lagt på køl her på klinikken.

Urnekremering

Ved urnekremering bliver dit kæledyr brændt alene i en kremeringsovn, efterfølgende bliver dit dyrs aske samlet op og lagt i en urne til dig.

Man kan selv vælge den type urne man vil have:

  • Urne af terracotta er den urne dit dyr som standard lægges i, den kan nedgraves og er således en forgængelig urne. Den er altså ikke til at have stående fremme eller til at tørre af.
  • Træfiberurnen kan åbnes og man kan således sprede asken, hvis det er det man ønsker. Urnen kan også graves ned, og er fuldt forgængelig.
  • Glaseret urne er til at have stående fremme. Den findes i 5 farver (hvid, blå, sort, rød og meleret blå). Ydermere findes der 2 glaserede urner med guld poteaftryk på. Hvis man ønsker det, kan der males f.eks. navn på urnen (Der kan males i sort, hvid og guld).

Billeder af de forskellige urner kan ses nederst på siden.

Askesmykker og andre askeminder

Hvis man får urnekremeret sit kæledyr, så er der mulighed for at få lavet noget af asken til en perle eller et glasminde. Hvis det skal sendes ind via krematoriet sender de det til glassmykker.dk og man kan på deres hjemmeside se de forskellige muligheder.

Du kan se nogle af de perle man kan få lavet nederst på siden, eller besøge disse hjemmesider: